Artetas drømmesigning glipper: Ny stjerne på plads
Arsenal har efter længere tids søgen fundet den angriber, klubben har jagtet indædt.
Viktor Gyökeres fra Sporting CP lader til at blive nyeste mand hos The Gunners.
Arsenal har i forvejen hentet Kepa Arrizabalaga, Christian Nørgaard, Martin Zubimendi og Noni Madueke denne sommer.
Samtidig har klubben sagt farvel til Neto, Thomas Partey, Jorginho og Raheem Sterling.
Tilgangen af Gyökeres betyder dog, at klubben går glip af en anden stjerne.
Arsenal går glip af drømmesigning
Der er tale om Real Madrids offensivspiller Rodrygo, der nærmest ikke fik spilletid under VM for klubhold.
Det blev blot til én plads i startopstilling i løbet af turneringen, og det har fået rygterne til at svirre om en snarlig afsked. Det bliver dog ikke Arsenal, der bliver Rodrygos kommende arbejdsgiver.
Ifølge SER Deportivos er omstændighederne i forbindelse med et skifte nemlig meget komplicerede. Mikel Arteta og Andrea Berta, henholdsvis træner og sportsdirektør i Arsenal, anså ellers tidligere Rodrygo som en drømmesigning ifølge Fabrizio Romano.
Klubben ønskede dog ikke at vente på, at han blev placeret på transferlisten, og i stedet valgte man at hente Gyökeres og Madueke.
Flere vil nok argumentere for, at Rodrygo havde været et bedre køb end Madueke, men tålmodigheden slap altså op hos Arsenal.
Fra Everton til Anfield? Liverpool jagter kontroversielt skifte



















