Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Garnacho tæt på chokskifte i Premier League 

Af Emil Plovgaard
22.07.2025 Kl. 19:54

Alejandro Garnacho er ifølge ESPN tættere end nogensinde på sit ønskede skifte internt i Premier League, men meget afhænger af en anden transfer.

Den unge Manchester United-stjerne, der blev sat uden for truppen efter sine kontroversielle handlinger i kølvandet på Europa League-finalen, står ikke længere i Rúben Amorims planer.

Chelsea har genoptaget sin interesse for Garnacho og følger situationen tæt. Allerede i januar blev der ført samtaler, men London-klubben valgte dengang ikke at byde. I modsætning til Napoli, som fik et bud på 344 millioner kroner afvist.

Men nu forlyder det, at 350 millioner kroner vil være nok til at få United til at sige ja. Det er et markant fald fra de tidligere 601 millioner kroner, som klubben angiveligt ønskede.

INEOS og Amorim vil af med ham

Garnachos status i truppen og ønsket om at sælge ham er ikke længere nogen hemmelighed. Det giver interesserede klubber en stærk forhandlingsposition. 

Både Amorim og Uniteds ejere fra INEOS ønsker ham væk, og det kan presse prisen yderligere ned.

Alt afhænger af én handel

Chelsea ventes dog kun at slå til, hvis de først får solgt Nicolas Jackson, som er blevet skubbet bag i køen efter ankomsten af både Liam Delap og Joao Pedro. 

Jacksons prisskilt ligger på op til 859 millioner kroner, hvilket sandsynligvis holder United ude af ligningen, med mindre Garnacho kan blive brik i en byttehandel.

I mellemtiden deltager Garnacho ikke i Manchester Uniteds pre-season tour i USA. I stedet bliver han i Carrington og træner på egen hånd, mens fremtiden hænger i luften.

Samtidig er det kommet frem, at Rasmus Højlund forlader Manchester United. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce