Emiliano Martinez sælges for 344 millioner
Manchester United har placeret Emiliano Martinez fra Aston Villa øverst på ønskelisten denne sommer.
Den argentinske målmand er udset til at afløse André Onana, der forleden pådrog sig en baglårsskade.
Selvom camerouneren forventes at være tilbage i tide til åbningsopgøret mod Arsenal den 16. august, er hans fortsatte fremtid i Manchester United i den grad usikker.
United overvejer i øjeblikket, hvorvidt man ønsker at beholde Onana, der har stået bag en række fejl i sin tid i klubben grundet sit excentriske væsen.
Emiliano Martinez, der vandt VM med Argentina i 2022, anses som en noget mere rutineret og pålidelig sikker sidste skanse, og ifølge Daily Mail ventes transfersagaen med den argentinske målmand i centrum at udspille sig over de kommende uger.
Klubberne har været i forhandlinger i weekenden, hvor der i første omgang var der snak om en lejeaftale. Noget, som klubben fra Birmingham dog ikke tror, at den 32-årige keeper vil være interesseret i.
I stedet kan en permanent transfer komme på tale, og her forlyder det, at Aston Villa forlanger en pris på 40 millioner pund, svarende til 344 millioner kroner.
To gange er Emiliano Martinez blevet kåret som årets bedste målmand, og der er således ikke tvivl om hans kvalitet.
Emiliano Martinez har kontrakt med klubben fra Villa Park frem til sommeren 2029.
Skulle det ske, at United formår at hente argentineren, skal klubben med al sandsynlighed finde en ny klub til Onana, der ikke vil være interesseret i en reservetjans.
Samtidig er det kommet frem, at stjerne har indgået vild aftale med Manchester United. Læs mere her.


















