Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Mbeumo skifter til Manchester United i monsterhandel

Af Emil Plovgaard
21.07.2025 Kl. 20:59

Bryan Mbeumo er ny spiller i Manchester United.

Det har klubben mandag aften offentliggjort på sin hjemmeside.

Den camerounske offensivspiller skifter til klubben fra Brentford, for hvem han i den forgangne sæson scorede 20 mål i Premier League.

Det er et antal mål, som Manchester United håber, at han vil tage med sig til Old Trafford og de 19 udebaner i den næste sæson.

Klubben skal rette op på en skuffende sæson, hvor det kun blev til en placering som nummer 15, og at få en aftale i stand med Mbeumo har været en af klubbens største prioriteter, allerede inden transfervinduet gik i gang.

Detaljerne i Mbeumo-aftalen: Løn, kontrakt og pris

Søndag aften kunne den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano berette, at Mbeumo havde underskrevet en kontrakt på fem års varighed med option på yderligere et år.

Prisen ligger på mere end 610 millioner kroner, så De Røde Djævle håber, at han kan gøre sin indflydelse gældende fra første fløjt.

Mbeumo har desuden ifølge rygterne accepteret en ugentlig løn på omkring halvanden million kroner.

Med den camerounske stjerne tilføjes endnu en offensiv kraft til en allerede stærk trup, der inkluderer Matheus Cunha, Amad Diallo, Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee.

Udover Mbeumo og Cunha, har Manchester United også hentet paraguayanske Diego Leon denne sommer.

Der kan endda komme yderligere forstærkninger på angriberpositionen i løbet af transfervinduet.

Andetsteds forlyder det, at en stor United-transfer er gået i vasken.

Seneste nyt

Annonce
Annonce