Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid går til angreb – Liverpool reagerer straks

Af Emil Plovgaard
21.07.2025 Kl. 18:30

Real Madrid har intensiveret jagten på Ibrahima Konaté fra Liverpool.

Det er sket ved at indlede forhandlingerne med de forsvarende Premier League-vindere.

Sådan lyder meldingen mandag fra den store franske sportsavis L’Equipe.

Den 26-årige franske landsholdsspiller, der er på kontrakt med klubben fra Anfield frem til sommeren 2026, er blevet identificeret som det primære transfermål for Los Blancos, der ønsker at styrke forsvaret under ledelse af Xabi Alonso.

Real Madrid har allerede hentet en spiller fra Liverpool denne sommer, da man betalte omtrent 73 millioner kroner for at købe Trent Alexander-Arnold fri, så man havde ham til rådighed i forbindelse med VM for klubhold.

Liverpool vil dog ikke give køb på Konaté. Ifølge førnævnte avis forstår The Reds nu Konatés krav til en kontraktforlængelse, som inkluderer en gevaldig lønforhøjelse til 1,8 millioner kroner om ugen, der vil afspejle hans status som en af de bedste forsvarere i Englands bedste række.

Liverpool ventes at svare igen med et nyt tilbud om en forlængelse til Konaté inden for de kommende uger, så man undgår en lignende situation som den man så med Trent Alexander-Arnold, hvor man mistede en nøglespiller for et minimalt beløb.

Det er endnu uvist, om Konaté selv ønsker at forlænge med klubben.

Wirtz-fejden eksploderer: Topklubber i åben krig

Seneste nyt

Annonce
Annonce