Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaos under Thomas Franks debut i Spurs - politiet måtte gribe ind

Af Emil Plovgaard
21.07.2025 Kl. 16:44

Thomas Frank fik en perfekt start som Tottenham-manager med en 2-0-sejr over Reading i lørdagens testkamp, men på tribunerne gik det langt fra fredeligt for sig, og det får nu meget vel konsekvenserne for de involverede gerningsmænd.

Det var akademitalentet Will Lankshear og den 18-årige nyindkøbte forsvarsspiller Luka Vuskovic, der scorede målene for Spurs, mens Mohammed Kudus imponerede i sin første kamp efter skiftet fra West Ham til 474 millioner kroner.

Men opmærksomheden flyttede sig hurtigt fra banen til balladen blandt fansene.

Uroligheder blandt tilskuerne

I slutminutterne opstod der uro i den sydøstlige hjørnesektion, hvor Reading- og Tottenham-fans var placeret tæt på hinanden.

Vagtpersonale måtte hurtigt gribe ind og skabe afstand mellem grupperne, da der tilsyneladende blev kastet genstande – nogle ramte endda Reading-ansatte på pladsen mellem sektionerne.

Politi: Vi efterforsker sagen

Thames Valley Police bekræfter nu, at de er i gang med at undersøge episoden:

– Vi er opmærksomme på en offentlig uro i forbindelse med lørdagens kamp. Vores betjente efterforsker sagen og samarbejder med klubben for at identificere de involverede, udtaler en talsperson til football.london.

Der venter en række testkampe for Thomas Frank og Tottenham, blandt andet mod Arsenal den 31. juli, inden den danske cheftræner for alvor bliver testet i UEFA Super Cup-finalen mod Paris Saint-Germain den 13. august.

Andetsteds forlyder det, at Alexander Isak er tæt på en transfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce