Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Noget er i gang i kulissen hos Manchester United - og én spiller er nøglen

Af Emil Plovgaard
21.07.2025 Kl. 15:40

Marcus Rashford er ifølge The Times meget tæt på at skifte til FC Barcelona på en lejeaftale, der kan ende med et permanent skifte næste sommer. En drømmetransfer for Rashford, der har været ude i kulden i Manchester United gennem længere tid.

Aftalen er fordelagtig for United, da Barcelona betaler hele Rashfords løn under lejeopholdet. 

Det betyder, at klubben sparer op mod 147 millioner kroner, og det er penge, der nu kan geninvesteres i nye spillere.

United kigger mod ny målmand: Lammens er varm kandidat

Med Rashford på vej ud, arbejder Rúben Amorim nu på at forstærke truppen yderligere, hvor den nye United-træner ønsker en angriber, en midtbanespiller og en ny målmand inden transfervinduet lukker.

Ifølge Fabrizio Romano er Senne Lammens fra Royal Antwerp en af de mest seriøse kandidater til målmandsposten. 

United har allerede kontaktet klubben for at høre nærmere om prisen.

Lammens, 23 år, er efter en stærk sæson i Belgien blevet et varmt navn, hvor han:

  • Indkasserede 32 mål i 30 ligakampe
  • Holdt buret rent syv gange
  • Præsterede 177 redninger, flest i verden sidste sæson
  • Forhindrede 16,47 mål mere end forventet

Antwerp værdisætter ham til omkring 147 millioner kroner, hvilket kan vise sig som et scoop for en langsigtet førstemålmand i Premier League, og ironisk nok svarer til netop den sum, som Manchester United sparer ved at afskibe Rashford.

Onana ude: Bayindir usikker

Baggrunden for jagten på en ny keeper er blandt andet, at André Onana er ude med en skade, der kan holde ham væk fra banen i op til seks uger. 

Samtidig har Altay Bayindir ikke formået at overbevise fansene og kan selv være på vej væk, hvis det rigtige bud kommer.

Lammens selv har tidligere udtalt, at han drømmer om Premier League, og nu kan drømmen være tættere end nogensinde.

Andetsteds er Paul Pogba gået fuldstændigt amok. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce