Bayern München skifter kurs: Klar til vild Arsenal-transfer
Arsenal har haft et yderst aktivt og succesfuldt transfervindue indtil videre, hvor London-klubben har forstærket sig markant på flere positioner.
Midtbanen er styrket med to store navne. Her er Martin Zubimendi fra Real Sociedad officielt bekræftet for knap 500 millioner kroner, og danske Christian Nørgaard er ligeledes skiftet fra Brentford.
På angriberfronten er Arsenal millimeter fra at lande Viktor Gyökeres fra Sporting CP i en handel til 549 millioner kroner, selvom der på det seneste har været rygter om et nyt kollaps i forhandlingerne.
Samtidig er kantspilleren Noni Madueke fra Chelsea ny mand på Emirates Stadium i en handel til 413 millioner kroner plus bonusser.
Storklubben har også hentet målmanden Kepa Arrizabalaga, mens Arsenal er desuden mulehår fra at præsentere forsvarstalentet Cristhian Mosquera fra Valencia.
Nu kan The Gunners være på vej til at sende en profil til Bundesligaen.
Det drejer sig om 30-årige Leandro Trossard.
Bayern München har nemlig fået et godt øje til den belgiske kantspiller, der er udset til at erstatte Leroy Sané.
Derfor er de nu i dialog med Arsenal om et muligt køb af den tidligere Brighton-spiller ifølge Christian Falk (via Tribuna.com)
De tyske mestre jagter også Luis Diaz fra Liverpool, mens Gabriel Martinelli ligeledes har været på blokken.
Andetsteds forlyder det, at 19-årige Victor Froholdt forlader FCK i en rekordhandel.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















