Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund på vej til gigantklub?

Af Morten Jørgensen
20.07.2025 Kl. 18:17

Den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund kan være på vej til at forlade Manchester United i dette transfervindue.

Angriberen har slet ikke slået til i Manchester United i sine første to sæsoner, og klubben meldes interesseret i at hente en ny angriber. 

Det er ikke godt nyt for Rasmus Højlund, som dog ikke lader til at have den store interesse i at skulle finde sig en ny arbejdsgiver. 

Hvis han reduceres til tredjevalg i angrebet den kommende sæson, kan det dog give god mening for ham at søge videre. 

Nu er der således også opstået en historie fra italienske Corriere dello Sport, som kan fortælle, at den italienske gigant Juventus har genoptrappet interessen i Rasmus Højlund. 

Juventus har tidligere været ude efter danskeren, men det stilnede sidenhen af, inden interessen nu er blusset op igen. 

Det er efter sigende en lejeaftale med en dertilhørende købsoption, som Juventus anser som en mulighed på nuværende tidspunkt. 

Hvorvidt Manchester United vil gå med til sådan en handel, melder historien dog ikke noget om. 

De Røde Djævle betalte et godt stykke over 500 millioner kroner for at købe ham i Atalanta. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce