Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pludseligt farvel i Arsenal - sandheden bag beslutningen afsløret

Af Emil Plovgaard
19.07.2025 Kl. 19:23

Takehiro Tomiyasu har nu selv forklaret den overraskende beslutning om at forlade Arsenal.

Den 26-årige japanske landsholdsspiller fik tidligere i juli sin kontrakt ophævet. Det skete ét år før tid, og nu løfter han sløret for, hvad der lå bag beslutningen.

– Det var ikke en pludselig beslutning. Først og fremmest vil jeg gerne gøre det klart, at det ikke kun var Arsenal, der opsagde kontrakten, og jeg sagde heller ikke bare selv, at jeg ville væk, siger Tomiyasu i et interview med DAZN Japan.

Tomiyasu, som var i klubben i fire år, spillede blot seks minutter i 2024/25-sæsonen og har været igennem en lang og svær genoptræningsperiode efter en knæoperation i februar. Han ventes ikke tilbage i kampform før engang i 2026.

– Vi havde en grundig snak og blev enige om, at det her er det bedste for både mig, klubben og alle parter. Så vi gik fra hinanden i god ro og orden.

Han tilføjer:

Arsenal sagde farvel til ham tidligere.
Foto: IMAGO

– Det her giver mig mulighed for at fokusere fuldt ud på min genoptræning og min mentale sundhed. Jeg havde meget stress og angst og følte ikke længere, at jeg hørte til. Jeg begyndte at spørge mig selv: ‘Er det her min fremtid?’

Tomiyasu har indtil videre spillet 42 landskampe for Japan og var i sine skadefri perioder en pålidelig profil under Mikel Arteta, men kroppen sagde til sidst stop.

Andetsteds chokerer Thomas Frank, da exit nu er bekræftet. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce