Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank reagerer på Diogo Jotas død

Af Morten Jørgensen
18.07.2025 Kl. 18:44

Det er nu et par uger siden, at Diogo Jotas død blev bekræftet efter en trafikulykke på en spansk motorvej. 

Portugiseren omkom sammen med sin bror André Silva, da de var på vej til Storbritannien for at gøre klar til den kommende Premier League-sæson. 

Sidenhen blev brødrene begravet i den portugisiske by Gondomar, og de to dødsfald har tiltrukket sig masser af opmærksomhed verden over. 

I dag har Thomas Frank så givet sit første pressemøde som Tottenham-træner, og her lagde han ud med at kondolere over for familie og venner af Diogo Jota og André Silva, samt alle hos Liverpool. 

Den danske cheftræner er kendt som en yderst sympatisk mand, som fans, eksperter og andre kun taler godt om. 

Det er også blevet noteret rundt omkring, at han indledte sit pressemøde i dag med at markere Diogo Jotas død, selvom der nu er gået flere uger siden den tragiske ulykke. 

Thomas Frank og Tottenham indleder nu sæsonforberedelserne til den kommende sæson i Premier League. 

Inden Premier League starter, skal klubben dog spille den europæiske Super Cup mod Paris Saint-Germain i august. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce