Flyttevogn spottet: Gyökeres træffer karriereændrende valg
Viktor Gyökeres har været på Arsenals radar i de seneste mange måneder.
The Gunners arbejder på at sikre sig en ny angriber forud for den kommende sæson, og en ny udvikling har fået klubbens tilhængere til at gå helt i selvsving.
Torsdag blev der således spottet en flyttevogn ud for Gyökeres’ bopæl i Lissabon. Det skriver CNN.
Det kan tyde på, at den svenske landsholdsspiller nærmer sig at have en aftale på plads med netop Arsenal. Sådan tolker flere af klubbens egne tilhængere det i hvert fald.
– Ok. Det er derfor, jeg er på denne platform, skriver en bruger på X om den nye udvikling.
– Dette er bogstaveligt talt ved denne transfersaga. Flyttevogne, fly som trackes og måling på fartkameraer. Sikke en tid at være i live på, lyder det fra en anden.
– Det er tæt på. Jeg kan fornemme det. Gyökeres ‘here we go’ lige om lidt, skriver en tredje med henvisning til Fabrizio Romanos tre berømte ord.
– Hans bror følger Arsenal på Instagram, og nu dette! Vi er der næsten, konstaterer en fjerde.
I et interview med Sky Sports for nylig, fortalte The Athletic-journalisten David Ornstein, at en aftale stadig manglede de sidste detaljer.
– De mangler stadig de afgørende detaljer i forhold til bonusser, og der er forlydender fra det portugisiske her til aften om, at klubbens præsident, Frederico Varandas, ønsker et større beløb i en garanteret sum, og Arsenals tanker i forhold til, hvordan bonusserne opnås, er måske en smule anderledes.
– Jeg vil gætte på, det er naturlige elementer i forhold til at afslutte en forhandling, og det kan være en smule nervepirrende. Arsenal er i en meget fremskreden position i forhold til denne transfer, og de arbejder på at lukke den. Den er der ikke endnu, men Arsenal håber at kunne have ham med til pre-season, sagde Ornstein.
Samtidig er det nu kommet frem, hvad Jonas Vingegaard tjener, og det er et tal, der chokerer. Læs mere her.



















