Mbeumo-handel i stor fare
Manchester United kan risikere ikke at få fingrene i Bryan Mbeumo efter den seneste udvikling på transfermarkedet.
I mere end en måned har Manchester United forhandlet med Brentford om at få fingrene i landsholdsspilleren fra Cameroun.
Indtil videre er parterne dog ikke enige om noget som helst, og nu bliver Manchester United truet.
For ifølge The Athletic har Newcastle nu meldt sig ind i jagten på at hente Yoane Wissa i Brentford.
Og hvordan hænger det så sammen med Manchester Uniteds jagt på Bryan Mbeumo? Jo, det er der en logisk forklaring på.
Brentford er nemlig ikke interesseret i at skulle slippe begge sine offensive stjerner denne sommer.
Hvis Newcastle får fingrene i Yoanne Wissa, kan Manchester United formentlig glemme alt om at hente holdkammeraten i Brentford.
Indtil videre har Newcastle dog ikke taget kontakt til Brentford for at høre om muligheden for at købe Wissa, som Nottingham Forest for nylig bød på.
I den seneste sæson scorede han 19 mål i 35 Premier League-kampe – og det var vel at mærke uden at sparke straffespark.
Han har stadig ét år tilbage af sin kontrakt med Brentford, som dog har en option på at forlænge aftalen med yderligere et år.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















