Bellingham opereret: Ude i lang tid
Real Madrid kommer til at skulle klare sig uden den engelske stjernespiller Jude Bellingham i et godt stykke tid.
Den 22-årige midtbanespiller har således været gennem en operation for et længerevarende problem i skulderen.
Han kommer derfor til at være ukampdygtig det næste lange stykke tid, skriver BBC.
Det forventes, at han misser hele opstartsperioden til den kommende sæson, og derudover må Real Madrid også undvære ham i de første seks uger af sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det betyder også, at han misser Englands VM-kvalifikationskampe mod Andorra og Serbien i september.
Operationen har ladet vente på sig, fordi Real Madrid ville have ham med til sommerens VM for klubhold.
Faktisk har den engelske stjerne døjet med skulderskaden siden 2023, da han rev skulderen af led i et opgør mod Rayo Vallecano.
Sidenhen har han spillet med tape på skulderen, men i sidste måned fortalte han, at han var blevet træt af at spille med det.
Derfor blev operationen planlagt denne sommer, så han kan få bugt med problemet og derefter vende tilbage for fuld styrke.
I den seneste sæson spillede han hele 58 kampe for Real Madrid, hvor det blev til 15 scoringer.
Det var mindre end i sin første sæson for den spanske storklub, hvor han nettede 23 gange i 43 kampe.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















