Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano smider heftig Garnacho-opdatering

Af Morten Jørgensen
17.07.2025 Kl. 07:28

Alejandro Garnacho har været en af de mest omtalte spillere på rygtebørsen i løbet af det seneste halve år, og det ser ud til at fortsætte. 

For den argentinske kantspiller er fortsat at finde i Manchester United, men sådan er der ingen parter, der ønsker, at det skal være.

Rúben Amorim og Manchester United vil gerne skille sig af med den hurtige midtbanespiller, som også selv er meget opsat på at finde en ny arbejdsgiver. 

Han har således fået grønt lys til at skifte klub denne sommer, men det er alligevel ganske kompliceret. 

For Manchester United vil have rigtig mange penge for den uønskede spiller, som også selv har nogle krav til, hvad fremtiden skal bringe.

Selvom han er sat i forbindelse med klubber forskellige steder rundt i verden, vil han nemlig helst blive i Premier League, og det indskrænker mulighederne. 

Læs nyheden om, at argentineren er kommet i myndighedernes søgelys efter at have brudt loven.

Nu kan transferjournalisten Fabrizio Romano dog fortælle, at storklubben Chelsea overvejer at hente Alejandro Garnacho, selvom The Blues allerede har hentet Jamie Gittens til venstrekanten i dette transfervindue. 

– Alejandro Garnachos navn er fortsat en af mulighederne, som er tilgængelige for Chelsea, fordi han ønsker at blive i Premier League. 

– Så Chelsea er klar over situationen, men i talende stund er der endnu ikke afgivet et officielt bud eller startet forhandlinger, siger Fabrizio Romano på sin YouTube-kanal

Blandt store dele af Chelsea-fanskaren har der været en heftig modstand mod at få Alejandro Garnacho til klubben. 

De havde måske håbet, at klubben med købet af Jamie Gittens i Dortmund vil droppe alle tanker om Alejandro Garnacho, men det ser ikke helt ud til, at det er tilfældet. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce