Ikke set før: Thomas Frank kan sprænge Tottenhams transferloft
Thomas Frank er i gang med sin første måned som cheftræner for Tottenham.
Thomas Frank i vild start som Tottenham-chef: Juridisk slagsmål og transferkaos
Det er ikke gået stille for sig, for i forbindelse med en transfer er klubben nu havnet i et juridisk slagsmål med Nottingham Forest.
Det stopper imidlertid ikke klubbens transferplaner, hvor der skal oprustes kraftigt efter en skuffende sæson, hvor man endte som nummer 17 i Premier League.
Kæmpe transferbudget og bud på stjerner: Adam Wharton og Douglas Luiz i spil
Klubben er på udkig efter en ny 6’er, og her har man udpeget Crystal Palaces Adam Wharton, der imidlertid ikke er billigt til salg.
Således forlanger klubben fra det sydlige London 100 millioner pund, svarende til 861 millioner kroner, for den engelske midtbanespiller, der er i høj kurs.
Det skriver Give Me Sport.
The Eagles mener nemlig, at Wharton bør være i samme prisklasse som Declan Rice, der skiftede til Arsenal fra West Ham for 904 millioner kroner.
Tottenhams dyreste køb indtil videre er det af Dominic Solanke, der skiftede til klubben for små 560 millioner kroner.
Selvom Wharton dermed med flere længder, vil blive den dyreste Spurs-spiller nogensinde, udelukker klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy, ikke, at klubben vil give efter, lyder meldingen.
Thomas Frank og kompagni er på udkig efter en ambitiøs handel, og man har ikke trukket sig fra et potentielt skifte.
Det er ikke kun Wharton, klubben har kig på. Juventus-stjernen Douglas Luiz er også en anden spiller, der overvejes til 6’er-positionen.
Luiz kan være på vej væk fra Juventus, blot et år efter, at han forlod Birminghamklubben Aston Villa.
Derudover forlyder det, at Tottenham har taget kontakt til Bayern Münchens João Palhinha, så det tyder i den grad på, at der er noget i gære hos Thomas Frank og klubben fra det nordlige London.
Samtidig er det nu kommet frem, hvad Jonas Vingegaard tjener, og det er et tal, der chokerer. Læs mere her.



















