Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid øger buddet: Liverpool kæmper for at beholde stjerne

Af Emil Plovgaard
16.07.2025 Kl. 22:25

Real Madrid har afgivet deres første bud på Ibrahima Konaté, men Liverpool har allerede sagt klart nej.

Ifølge det spanske medie E-Noticies bød Real Madrid 225 millioner kroner på den franske midterforsvarer, som var blandt Arne Slots nøglespillere i mesterskabssæsonen 2024/25.

Liverpool kræver 375 millioner

Anfield-klubben holder fast i en pris på 375 millioner kroner, og det første bud blev derfor afvist øjeblikkeligt.

Konaté har kontraktudløb i sommeren 2026, men forhandlingerne om en forlængelse er brudt sammen, og han skulle angiveligt allerede have meldt ud, at han ikke ønsker at skrive under på en ny aftale.

Xabi Alonso presser på – Konaté vil til Madrid

Real Madrids nye træner, Xabi Alonso, har gjort Konaté til en topprioritet. Det ventes derfor, at klubben vil øge buddet på franskmanden.

– Konaté er stor fan af Xabi Alonso, og derfor presser Real-træneren på for, at handlen gennemføres – koste hvad det vil, skriver E-Noticies.

Real stjal Trent – nu vil de have Konaté

Tidligere på sommeren sikrede Real Madrid sig Trent Alexander-Arnold for 73 millioner kroner, selvom han stod til at forlade Liverpool gratis i 2025. 

Real betalte beløbet for at sikre ham til VM for klubhold og nu forsøger de at gentage succesen med endnu en Liverpool-profil.

Samtidig er det nu kommet frem, hvad Jonas Vingegaard tjener, og det er et tal, der chokerer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce