Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 års karantæne: UEFA udelukker klub efter vanvittig afsløring

Af Emil Plovgaard
16.07.2025 Kl. 17:23

10 års karantæne har Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, onsdag tildelt en klub, der har overtrådt en af fodboldverdenens helligste regler.

Det er ikke tit, at UEFA direkte udelukker klubber fra turneringer, men det er altså sket nu.

Således har montenegrinske FK Arsenal Tivat fået et ordentligt dask i hovedet, efter at klubben er blevet fundet skyldig i matchfixing.

Det betyder, at klubben nu udelukkes fra samtlige europæiske turneringer de næste 10 år. Sådan skriver UEFA ifølge The Sun.

Arsenal Tivat var en del af Conference League i 2023/24-sæsonen, men frem til 2035 kan klubben fra Montenegro altså ikke være med.

En undersøgelse af klubben blev indledt mod klubben samt andre personer, da der var antydninger af snyd i forbindelse med klubbens kamp mod Alashkert FC.

Arsenal Tivat tabte med sammenlagt 7-2 til det armenske mandskab i juli 2023.

Det første opgør – udekampen i Armenien – endte 1-1, så derfor kom det tunge nederlag noget bag på alle. Og det viste sig da også, at der var ugler i mosen.

Det montenegrinske fodboldforbund har bekræftet karantænen til klubben, og det fremgår også, at der er langet en bøde ud på 3,7 millioner kroner.

Arsenal Tivat-stjernen Nikola Celebic har fået en livstidskarantæne fra al fodbold, mens teamlederen Ranko Krgovic har fået 10 års karantæne.

UEFA vil desuden anmode FIFA om, at karantænerne for de karantæneramte spillere også gælder på et internationalt niveau.

Samtidig er det nu kommet frem, hvad Jonas Vingegaard tjener, og det er et tal, der chokerer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce