Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid siger farvel til stor profil

Af Morten Jørgensen
16.07.2025 Kl. 14:06

Den spanske kongeklub Real Madrid har på sin hjemmeside annonceret, at der bliver taget afsked med en tro væbner. 

34-årige Lucas Vazquez har således forladt klubben på en fri transfer efter en lang og meget glorværdig karriere for hovedstadsklubben. 

Det var således i Real Madrid, at han kom op gennem ungdomsrækkerne tilbage i 00’erne, og han kæmpede længe for et gennembrud på klubbens førstehold. 

Gennembruddet lod dog vente på sig, og i stedet blev han udlejet til Espanyol, hvor han fik pænt med spilletid og udviklede sig. 

I 2015 vendte han retur til den spanske storklub, og sidenhen har han spillet en rigtig vigtig rolle for storklubben. 

Han har opnået 402 kampe for klubben, hvor det er blevet til 38 mål og 73 assists. Derudover har han været med til at vinde et hav af trofæer – heriblandt fem Champions League-titler. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce