Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank presser på: Vil stjæle stjerne fra danskerklub

Af Emil Plovgaard
15.07.2025 Kl. 21:56

Tottenham Hotspur har for alvor sat gang i sommerens transfervindue, og Thomas Frank får nu massiv opbakning fra bestyrelsesformand Daniel Levy forud for sin første sæson som cheftræner i London-klubben.

Efter at have sikret sig Mohammed Kudus fra West Ham for omkring 474 millioner kroner, samt permanente aftaler med Mathys Tel og Kevin Danso, er fokus nu rettet mod at styrke defensiven – og her er Koni De Winter fra Genoa øverst på ønskelisten.

Spurs i konkurrence med Inter om “den nye Vincent Kompany”

Ifølge den britiske avis The i Paper, arbejder Thomas Frank og Tottenham nu intenst på at hente den belgiske landsholdsspiller Koni De Winter, som beskrives som “den næste Vincent Kompany”. 

Den 22-årige midterforsvarer fik sit gennembrud i Serie A for Genoa og er også på blokken hos både Inter og Bournemouth.

Genoa skulle være villige til at acceptere et bud i omegnen af 190 millioner kroner. Selvom Tottenham endnu ikke har afgivet et formelt bud, er der allerede indledt forhandlinger med italienerne.

Kan ende som backup for Van de Ven og Romero

De Winter vurderes som en potentiel backup til Cristian Romero og Micky Van de Ven, men kan også presse sig på til startopstillingen. 

Inter er dog længere fremme i forhandlingerne og har fordelen af, at forsvarsspilleren allerede føler sig hjemme i Italien.

Han kom som 16-årig til Juventus, og efter en succesfuld lejeperiode blev han permanent Genoa-spiller.

Alligevel har De Winter tidligere givet udtryk for, at en fremtid i Premier League frister:

– Jeg vil bare det bedste for mig selv. Premier League er en af de bedste ligaer i verden, så ja, jeg hører nogle spændende ting, sagde han for nylig i et interview.

I Genoa spiller De Winter sammen med danske Morten Frendrup og Albert Grønbæk.

Bayern München gør klar til en gigantisk transfer med et bud på 750 millioner kroner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce