BREAKING: Manchester United byder på VM-vinder - forhandlinger i gang
Manchester United er på jagt efter en ny målmand, der skal afløse André Onana, som for nylig pådrog sig en baglårsskade.
Den nye sæson nærmer sig med hastige skridt, og klubbens tilhængere er i stigende grad frustreret over, at der ikke er sket noget på målmandsfronten endnu.
Men jagten har nu fået noget konkret over sig.
United har afsøgt en række muligheder, herunder et muligt røverkøb af John Victor, der vogter buret for Botafogo.
De Røde Djævle har siden afslutningen på den overståede sæson også været sat i forbindelse med Emiliano Martinez fra Aston Villa.
Og nu har Manchester United angiveligt budt på keeperen, der vandt VM-guld med Argentina i 2022, og forhandlingerne er nu i gang.
Sådan lyder meldingen fra Gaston Edul på det sociale medie X.
Aston Villa har tidligere på dagen hentet hollandske Marco Bizot fra franske Brest, og det har sat gang i rygterne om, at Emiliano Martinez kan være på vej væk fra Birmingham.
Den hollandske landsholdsspiller på 34 år ankommer til klubben med erfaring fra Premier League og kan tilbyde direkte konkurrence, såfremt altså Emiliano Martinez. Det ventes dog, at han er en direkte afløser for argentineren.
Andetsteds forlyder det, at Nicolas Jackson kan være på vej mod et lyn-exit fra Chelsea. Læs mere her.
Opdateres.


















