Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leandro Trossard sælges for 172 millioner

Af Alexander Walther Petersen
15.07.2025 Kl. 14:13

Hvad byder fremtiden på for den 30-årige Leandro Trossard fra Arsenal?

Bayern München har angiveligt rettet blikket mod den belgiske kantspiller, der er udset som en backup-plan, hvis de tyske mestres forsøg på at hente Luis Diaz i Liverpool mislykkes.

Sådan lød meldingen tidligere fra journalisten Christian Falk, der er ansat hos Bild.

I mellemtiden er det kommet frem, at den tyske gigantklub har afsendt et bud på colombianeren, hvilket dog er blevet afvist prompte.

Leandro Trossard står noteret for 10 mål og 10 assists i 56 kampe for The Gunners i den seneste sæson, men det er ganske usikkert, hvor meget spilletid den tidligere Brighton-spiller vil få efter sommerpausen.

Her er Noni Madueke nemlig på vej fra Chelsea, som med overvejende sandsynlighed vil blive foretrukket fra start af Mikel Arteta.

Nu er det nyt om prisen for den vævre belgier.

Her rapporterer det store medie The Guardian således, at prisskiltet lander på godt og vel 172 millioner.

Fenerbahce er også med i transferkampen, hvor den tyrkiske storklub skulle være klar til at slå til, hvis en handel med Bayern München skulle falde sammen.

Leandro Trossard har desuden spillet 44 A-landskampe for Belgien med 10 mål til følge siden debuten i 2020.

Nu er det kommet frem, at Liverpool er klar med i underkanten af en milliard for en Real Madrid-stjerne.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce