Chokskifte: De vil hente Marcus Rashford
Fenerbahce er klar til at aktivere frikøbsklausulen i den kontrakt, som Marcus Rashford har hos Manchester United.
Sådan lyder meldingen nu fra beIN Sports.
Frikøbsklausulen, der lyder på 40 millioner euro, svarende til små 300 millioner kroner, er tilsyneladende ikke nogen hindring for José Mourinhos mandskab.
Det beskrives som et ambitiøst træk af den tyrkiske storklub, der er gået all-in på at hente den engelske landsholdsstjerne til Tyrkiet.
Fenerbahce har desuden sendt en repræsentant til England for at indlede forhandlingerne med Manchester United og Rashfords bagland i håbet om at kunne overbevise offensivspilleren.
Til trods for, at den tyrkiske storklub agerer vældigt proaktivt, lader spilleren imidlertid til at være indstillet på at sikre sig et skifte til FC Barcelona og har angiveligt udelukket alle andre destinationer.
FC Barcelona har dog endnu ikke afgivet et formelt bud, men den fortsatte interesse fra den catalanske storklub placerer dem i førersædet til en aftale, hedder det sig.
Marcus Rashford fik sin fodboldopdragelse hos De Røde Djævle, hvor han fik sin førsteholdsdebut i 2015, men nu nærmer han sig en tilstand som persona non grata, da han er en blandt flere udstødte spillere i klubben, som har fået besked på, at de først kan checke ind på klubbens træningsanlæg, Carrington, klokken 17, hvor den øvrige trup har afsluttet deres træningspas.
Mens Rashford kan være på vej væk fra Old Trafford, kan en Premier League-stjerne meget vel være på vej til klubben, efter at der er indgået en aftale. Læs mere her.


















