Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Osimhen går amok på mesterklub - nægter at spille

Af Alexander Walther Petersen
14.07.2025 Kl. 14:22

Hvor ender Napoli-ejede Victor Osimhen henne?

Den nigerianske angribers fremtid forbliver et af sommerens mest intense transferemner. Efter at have spillet hovedrollen i et langstrakt drama, synes der for en stund at være et gennembrud for den målfarlige frontløbers permanente skifte til Galatasaray.

I mellemtiden havde den tyrkiske mesterklub afsendt et nyt, forbedret bud til Napoli i et forsøg på at lande handlen.

Det er ifølge flere medier, herunder Sky Sports, blevet afvist prompte mandag middag.

Osimhen har allerede aftalt personlige betingelser og en kontrakt frem til 2028 med Istanbul-klubben, mens stjernespilleren nu kommer med en vild udmelding i kølvandet på de – igen – strandede forhandlinger.

Det rapporterer transferjournalisten Nicoló Schira.

– Victor Osimhen vil kun til Galatasaray, så han presser på for at vende tilbage til Gala så hurtigt som muligt.

– Angriberen har meddelt Napoli, at han ikke længere vil spille i Napolis trøje, og at han ikke vil reagere på Napolis opfordring til at deltage i træningskampene, lyder det således fra transferjournalisten.

I seneste sæson stod Victor Osimhen bag 37 sæsonscoringer for den tyrkiske mesterklub.

Samtidigt er det kommet frem, at Arsenal henter endnu en stjerne fra La Liga.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce