Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Osimhen til storklub: Her er den vilde pris

Af Alexander Walther Petersen
14.07.2025 Kl. 09:33

Victor Osimhen har været genstand for en meget omtalt transfersaga denne sommer, hvor der nu igen er fremdrift.

Den nigerianske stjerneangribers permanente skifte til Galatasaray, der ellers virkede nært forestående efter hans fænomenale lejeophold med 37 mål, stødte for nylig på uventede problemer.

Forhandlingerne mellem Galatasaray og Napoli gik i stå, fordi den italienske klub ikke modtog de nødvendige bankgarantier.

Dette skabte tvivl om Osimhens fremtid i Tyrkiet og åbnede døren for interessen fra Juventus og Al-Hilal igen.

Nu er der dog afgørende nyt. Ifølge pålidelige kilder har Galatasaray afsendt et nyt bud til Napoli i et forsøg på endelig at lande handlen.

Med personlige betingelser og en kontrakt frem til 2028 allerede aftalt, er et gennembrud tættere på.

– Galatasaray og Napoli er tilbage i aktive forhandlinger i dag for at få Victor Osimhen-aftalen på plads.

– Der diskuteres nu en øjeblikkelig betaling på 40 millioner euro (298 millioner kroner) og en afbetaling oven i på 35 millioner euro (261 millioner kroner), skriver Fabrizio Romano således på det sociale medie X.

Nu forlyder det, at Arsenal er klar til at lukke en monsterhandel i dag.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce