Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Hjulmand rygtes til engelsk gigant

Af Morten Jørgensen
13.07.2025 Kl. 19:20

Den danske landsholdsspiller Morten Hjulmand bliver nu sat i forbindelse med et skifte til engelsk storklub denne sommer. 

Meldingen kommer fra det ganske velinformerede engelske medie The Independent, hvorfra det lyder, at Morten Hjulmand topper ønskelisten på den centrale midtbane. 

Han har de seneste sæsoner tørnet ud for portugisiske Sporting, hvor han har formået at udvikle sig til at blive en stor profil og anfører. 

Derfor er det også ganske naturligt, at han nu sættes i forbindelse med endnu større klubber efter to flotte sæsoner i portugisisk fodbold. 

Manchester United har ham således som førsteprioriteten til at styrke den centrale midtbane i dette transfervindue. 

Det virker også ret logisk, eftersom klubbens cheftræner Rúben Amorim tidligere har trænet Morten Hjulmand i Sporting og vist ham stor tillid.

Prisen for danskeren vil dog også blive ganske høj, og det synes meget sandsynligt, at han koster mindst 300 millioner kroner at købe fri af kontrakten med Sporting. 

Han er dog ikke den eneste spiller, som klubben har kig på til den centrale midtbane. Også både Richard Rios og João Palhinha bliver nævnt som emner for De Røde Djævle.   

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce