Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor er Florian Wirtz ikke med for Liverpool

Af Morten Jørgensen
13.07.2025 Kl. 17:22

Liverpools rekordindkøb Florian Wirtz var slet ikke med, da der blev spillet træningskamp mod Preston i dag. 

Den tyske stjernespiller er blevet hentet i Leverkusen for et samlet beløb på mere end en milliard kroner, og klubbens fans har glædet sig til at se ham spille. 

Det blev dog ikke i sommerens første træningskamp denne søndag eftermiddag, at det kom til at ske. 

For sammen med blandt andre Virgil van Dijk, Ibrahima Konaté og Alexis Mac Allister var han slet ikke involveret i truppen til opgøret. 

Ifølge Liverpool Echo har de spillere, der ikke var med til kampen, i stedet taget del i en individuel træning på træningsanlæg i Kirkby. 

Florian Wirtz og flere af de øvrige spillere bliver der passet lidt bedre på efter, at de har spillet landskampe i juni måned. 

Det er altså forklaringen på, at Florian Wirtz ikke var en del af Liverpools første træningskamp, hvor Conor Bradley bragte The Reds foran i første halvleg. 

Til gengæld var Mohamed Salah med i startopstillingen, mens også både Ryan Gravenberch og Dominik Szoboszlai fik spilletid fra begyndelsen af kampen. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce