Har afvist West Ham: Stjerne nu tæt på Manchester United
Richard Rios, der er på kontrakt hos brasilianske Palmeiras, tiltrækker sig interesse fra Premier League, men hvor fremtiden fortsætter er endnu uvist, da han efter sigende foretrækker et skifte til Italien.
Ifølge Sky Sport Italia-journalisten Gianluca di Marzio har West Ham forsøgt at hente den 24-årige, men klubbens tilnærmelser er hidtil blevet afvist.
Spilleren har således afvist forestillingen om at tørne ud for West Ham inden for den nærmeste fremtid.
Hans præference er at spille i Serie A, hvor AS Roma skulle være iblandt de klubber, der holder nøje øje med hans situation.
Men Manchester United har nu også meldt sig ind i transferkampen, forlyder det. De Røde Djævle har aktivt holdt øje med Rios i forbindelse med VM for klubhold, hvor både fodbolddirektør og rekrutteringschef Christopher Vivell sendte repræsentanter afsted for at se ham direkte an.
Efter de stærke præstationer, er United nu klar til at afgive et bud på 224 millioner kroner, mens præstationsbetingede bonusser kan komme oveni.
Palmeiras forlanger dog 258 millioner kroner for en handel og er umiddelbart afvisende overfor et salg, da klubben i sidste uge også har afvist et bud fra Nottingham Forest.
Rios har været en nøglespiller for klubben, siden han skiftede dertil i 2023. For Palmeiras står han noteret for 11 mål og 10 oplæg i 137 kampe, og han repræsenterede desuden Colombia ved Copa América i 2024.
Spilleren er fokuseret på et skifte til Italien, så det kan blive svært for en Premier League-klub at lokke ham, men Manchester United gør ikke desto mindre nu et forsøg.
I samme ombæring forlyder det, at Jadon Sancho har indgået en fireårig aftale med storklub. Læs mere her.


















