Ekitiké meldes på vej til England i vild handel
Den franske topangriber Hugo Ekitiké kan meget vel være på vej til at foretage et overraskende skifte til engelsk fodbold denne sommer.
Eintracht Frankfurt-stjernen er blevet sat i forbindelse med blandt andre Liverpool og Chelsea, men det er en tredje klub, som nu har øjnene rettet mod ham.
For ifølge The Telegraph sætter Newcastle nu alle sejl ind på at hente Hugo Ekitiké for næsen af Liverpool – og han er IKKE tiltænkt som en erstatning for Alexander Isak.
Newcastles plan er derimod, at Hugo Ekitiké skal spille sammen med Alexander Isak og danne en frygtindgydende offensiv.
The Magpies gik tidligere denne sommer efter João Pedro, som Chelsea endte med at slå kløerne i, og nu er kikkerten så rettet mod den unge franske angriber, som har imponeret stort i Bundesligaen og Europa League den seneste sæson.
Newcastle har sagt farvel til Callum Wilson, og klubben skal spille Champions League den kommende sæson og har derfor brug for en angriber mere.
Klubben stoler endnu ikke på, at danske William Osula kan løfte opgaven, og derfor kan der altså blive brugt rigtig mange penge på at handle i tysk fodbold.
Meldingen går samtidig på, at Newcastle allerede har været i kontakt med spilleren repræsentanter og smidt et tilbud på bordet.
Prisen for den 23-årige angriber ventes at være mere end 700 millioner kroner.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.








