Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende Gyökeres får trussel

Af Morten Jørgensen
12.07.2025 Kl. 20:45

Viktor Gyökeres har ikke tænkt sig at dukke op på træningsanlægget hos Sporting, fordi han ønsker at forlade klubben. 

Den svenske stjerneangriber er rygende utilfreds med situation i den portugisiske storklub, hvor han føler, at han er blevet ført bag lyset. 

Angriberen mener, at der har været en aftale om at forlade klubben for et bestemt beløb, som klubben efterfølgende har sat i vejret. 

Derfor har han nu tænkt sig at gå i strejke og ikke møde op til træning eller kamp i forsøget på at gennemtvinge et skifte. 

Hele den situation lader det dog til, at Sportings præsident tager ganske roligt lige nu. 

– Hvis de ikke vil betale Viktors fair markedsværdi, er vi meget komfortable forud for de næste tre år af kontraktperioden. 

– Strategien gør det også sværere for spilleren at skifte. Ingen er over klubbens interesser uanset, hvem de er. 

– Vi er rolige. Alt vil falde på plads, når markedet lukker. Det ender med en stor bøde og en undskyldning til hele truppen, siger Frederico Varandas ifølge Fabrizio Romano

Noget kan altså tyde på, at præsidenten har tænkt sig at holde fast i den pris, som Arsenal indtil videre ikke har ønsket at betale. 

Hvis det ikke ændrer dig, må Gyökeres ifølge præsidenten krybe til korset og komme med en undskyldning, mens han også får en stor bøde for ikke at overholde sin kontrakt. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce