Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nicolas Jackson sælges for 858 millioner

Af Emil Plovgaard
12.07.2025 Kl. 14:14

Nicolas Jackson har vist glimt af sin kvalitet i sin tid hos Chelsea, men hans dårlige afslutninger og dårlige disciplin har frustreret flere af klubbens tilhængere.

Senegalelseren skiftede til klubben fra Villarreal, men han har ikke taget samme gode form med sig videre til England.

I kampen ved VM for klubhold mod Flamengo blev han udvist, og det har fået flere til at spekulere i, om et skifte kan være under opsejling.

Der er interesse fra AC Milan, men noget tyder på, at Chelsea ikke ønsker at sælge ham.

Derfor har klubben smækket et stort prisskilt på 115 millioner euro, svarende til 858 millioner kroner, skriver Daily Mail.

Chelsea har stadig tro på, at Nicolas Jackson udvikler sig til at blive endnu bedre, og han har da også en kontrakt, der gælder helt frem til sommeren 2033.

Det til trods for, at klubben har hentet Liam Delap og João Pedro denne sommer,

Chelsea gav selv 276 millioner kroner for Nicolas Jackson, så klubben kan se frem til en ganske pæn fortjeneste, såfremt den italienske storklub vælger at bøje sig.

Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på i øjeblikket.

Samtidig er der nu slået transferrekord, da Liverpool har accepteret et bud fra Arsenal – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce