Trossard siger farvel – ny klub afsløret
Leandro Trossard er på nippet til at vinke farvel til Arsenal.
The Gunners vil forstærke klubbens offensiv denne sommer, hvor Chelseas Noni Madueke efter sigende er tæt på at blive ny spiller i klubben.
Viktor Gyökeres vil også tvinge et skifte igennem, og en femårig aftale er allerede på plads med svenskeren.
En sidste brik i puslespillet kan blive Crystal Palaces Eberechi Eze, og efter at The Eagles fredag blev degraderet, kan den stå svagere i forhold til en potentiel forhandling.
En del nye offensivspillere meldes således på vej til Arsenal, og det kan gå ud over de, som allerede er at finde i truppen.
Den første ofring kan meget vel blive 30-årige Leandro Trossard, skriver The Times.
Offensivspilleren har allerede indgået en aftale med José Mourinhos Fenerbahce, skriver avisen lørdag. Nu skal de to klubber have forhandlet om en overgangssum, og her forlanger klubben fra det nordlige London i omegnen af 180 millioner kroner.
Fenerbahce er dog på udkig efter at betale væsentligt mindre, men ikke desto mindre fast besluttet på at lande en aftale.
I sidste uge kom det frem, at Leandro Trossard havde skiftet agentbureau, og det indikerer ofte, at et klubskifte er under opsejling.
The Times skriver desuden, at Leandro Trossard har forsøgt at få en forbedret aftale med Arsenal, efter at klubben sidste år afviste et lukrativt tilbud fra Saudi-Arabien. Det lykkedes han imidlertid ikke med, og nu er opholdet på vej til at slutte.
Andetsteds er der drama i FC Barcelona, hvor Hansi Flick har degraderet stor stjerne – læs mere her.


















