Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

216 millioner: Chelsea handler med Bournemouth

Af Morten Jørgensen
11.07.2025 Kl. 20:36

Chelsea og Bournemouth har aftalt en stor handel, som nu finder sted i løbet af ganske kort tid. Sådan lyder meldingen fra The Athletic.

Den engelske storklub har været opsat på at sælge overskudsspillere denne sommer, og det er man godt i gang med at gøre. 

Nu er det således lykkes at indgå en aftale med Bournemouth, som køber den serbiske landsholdsmålmand Djordje Petrovic. 

Prisen er 216 millioner kroner, og dermed får The Blues en solid profit for målmanden, der for to år siden blev købt for omkring det halve i New England Revolution. 

Han fik en række kampe for London-klubben i 2023/24-sæsonen, inden han blev udlejet til samarbejdsklubben Strasbourg, hvor han har hørt stor succes. 

Nu er han så udset til at være Bournemouths nye førstemålmand, hvor han skal erstatte Kepa Arrizabalaga, som i den seneste sæson var udlejet til The Cherries fra Chelsea. 

25-årige Djordje Petrovic har fået tilladelse til at gennemgå det obligatoriske lægetjek med Bournemouth, og et skifte er nært forestående. 

Der har også længe været lagt op til et skifte, da serberen ikke rejste med til klub-VM, fordi han afsøgte muligheden for at forlade klubben.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce