BREAKING: Forlader FC Midtjylland - skal til Premier League
FC Midtjylland har solgt sin dødboldstræner Martin Mark, der nu fortsætter karrieren i Premier League.
Den danske træner er blevet hentet af Newcastle United, der nu tilføjer endnu en dansk ekspert til staben i det nordengelske.
Skiftet har været undervejs siden starten af juli, men er nu officielt bekræftet af begge klubber på deres respektive hjemmesider.
– Det er et stærkt vidnesbyrd om den kultur og det miljø, vi har skabt i FC Midtjylland, at vi igen sender en dygtig specialist videre til en af verdens største ligaer, udtaler sportschef Kristian Bach Bak til midtjydernes hjemmeside.
Han understreger, at arbejdet med standardsituationer har været en nøgleprioritet for klubben, og at det har givet tydelige afkast både på og uden for banen.
– At både Mads Buttgereit, Austin MacPhee og nu Martin Mark er blevet attraktive profiler i international fodbold, fortæller meget om vores tilgang, tilføjer Bach Bak.
Ung dansk træner erstatter Martin Mark i FC Midtjylland
Martin Marks afløser bliver Morten Eskesens tidligere assistent på U19-landsholdet. Ifølge Campos oplysninger overtager Mads Lyng, der tidligere har været assistent i OB, posten i FC Midtjylland.
Andetsteds forlyder det, at Arsenal er tæt på at hente stjerne, der flyver ind til lægetjek i dag – læs mere her.


















