Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldstjerne afslører: Taget for doping 

Af Emil Plovgaard
11.07.2025 Kl. 12:59

Det er forbudt at tage præstationsfremmende midler, også kaldet doping.

Det er dog tilsyneladende ikke alle, der er bekendtgjort med disse regler, for af og til kommer det frem, at flere bliver taget for doping.

Ofte viger miralen for den hurtige succes, der kan være at hente, men til tider sker det også, at atleterne, påstår de selv, ved en fejl er kommet til at indtage noget, som de ikke ville have gjort, hvis de vidste, at det var ulovligt.

Den 30-årige Yeray Alvarez fra Athletic Bilbao fortæller, at han efter semifinalen mod Manchester United i Europa League den 1. maj afleverede en positiv dopingprøve.

Nu har han brudt tavsheden og forsvarer sig selv med, at der er tale om medicin mod hårtab, efter at han blev diagnosticeret med prostatakræft tilbage i 2016.

– Efter at have analyseret tilfældet, har vi erfaret, at jeg har testet positiv, fordi jeg ganske ubevidst har taget et medikament mod hårtab, der indeholdt en forbudt substans.

– Den disciplinære procedure er i øjeblikket ved at blive undersøgt og er underlagt fortrolig, men jeg er blevet suspenderet og kan ikke foretage yderligere kommentarer.

– Jeg beklager denne situation, men med støtte fra klubben, arbejder jeg på mit forsvar i håbet om, at jeg snart vender tilbage til grønsværen, skriver Alvarez på de sociale medier.

Over for BBC Sport slår UEFA fast, at man ikke ønsker at kommentere sagen, indtil der er truffet en endelig beslutning.

Tidligere er også Paul Pogba og Mykhailo Mudryk kommet i klemme i doping-sager. Førstnævnte blev oprindeligt straffet med fire års karantæne fra fodboldverdenen, men denne straf blev nedsat til halvandet år, og han er nu at finde hos AS Monaco.

Samtidig forlyder det, at en ny Champions League-regel er kommet under voldsom kritik – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce