Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United i transferdrama – stjerne nægter at møde op

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 20:51

Bryan Mbeumos forestående skifte til Manchester United er endnu ikke nået i mål, og det har efterladt tvivl om, hvorvidt skiftet bliver en realitet.

Den tvivl bliver nu gjort til skamme, da det forlyder, at Manchester United er tæt på at lande en aftale.

Aftalen skal, har Manchester United selv meldt ud, være i hus inden klubbens turné til USA.

United in Focus skriver nu, at transfersagaen har varet i over en måned, eftersom det kom frem den 2. juni, at Mbeumo havde indstillet sig på at skifte til Manchester United.

Dengang havde klubben netop præsenteret Matheus Cunha fra Wolves, og derfor troede klubbens tilhængere, at det ville forløbe forholdsvist smertefrit at lande en aftale med offensivstjernen fra Brentford.

Selvsamme medie beretter, at United nu har overskredet klubbens egen, interne deadline for, hvornår skiftet skulle være faldet på plads. Ambitionen var den 7. juli, men det nåede klubben som bekendt ikke.

Ifølge transferjournalisten Graeme Bailey bør United-tilhængerne dog ikke frygte:

– Det vurderes, at forhandlingerne fortsætter mellem United og Brentford, og at en handel rent faktisk er tæt på.

– En handel til i omegnen af 563 millioner kroner er tæt på at være på plads, selvom der har været forsinkelser vedrørende betalingsplanerne, raterne, såvel som bonusser.

– Kilder fra Old Trafford er dog af den overbevisning, at Mbeumo er United-spiller før eller siden, og planerne er på plads, til at han skal være en United-spiller forud for turen til USA.

– Vi har fået at vide, at Mbeumo allerede har gjort det klart overfor Brentford, at han ikke har nogen intention om at vende tilbage til klubben til pre-season, og at hans fokus er på et skifte til Manchester United.

– Lad os ikke glemme, at han har afvist klubber som Newcastle og Tottenham for at skifte til United. Han er fuldt fokusere på at blive en Rød Djævel, siger Bailey til mediet.

Skulle det ske, at Mbeumo skifter til klubben, vil han blive den fjerde tilgang denne sommer.

Foruden Cunha, er også de to unge spillere Diego Leon og Enzo Kana Biyik blevet præsenteret. Sidstnævnte denne torsdag.

I samme ombæring forlyder det, at Rasmus Højlund sælges for 303 millioner kroner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce