- Harvey Elliott forlader Liverpool
Det er helt sikkert og vist, at en spiller fra Liverpool forlader de forsvarende mestre denne sommer.
Liverpool har været særdeles aktive på transfermarkedet denne sommer, hvor der er hentet spillere for en samlet sum på 1,7 milliarder kroner. Spillere som Florian Wirtz, Milos Kerkez, Jeremie Frimpong, Freddie Woodman og Armin Pesci har alle tilsluttet sig Arne Slots faner.
Samtidig forventes The Reds at vinke farvel til en række spillere, og Jarell Quansah blev den første til at søge lykken andetsteds.
Harvey Elliott står overfor en uvis fremtid, efter at han nærmest ikke fik spilletid i løbet af 2024/25-sæsonen, men han har adskillige bejlere.
Thomas Frank og Tottenham er ifølge Football Insider iblandt fem klubber, som bejler til Elliott, der menes at have en værdi på 433 millioner kroner.
Den tidligere chefspejder i flere Premier League-klubber, Mick Brown, har sat navn på tre potentielle destinationer for Elliott, som ikke er glad for at være hos The Reds.
– Harvey Elliott forlader Liverpool. Det er sikkert og vist, indleder Brown sin snak med Football Insider.
– Det er noget, vi har talt om i et stykke tid, og nu er det blot et spørgsmål om, hvor han skifter hen.
– Det skorter ikke på interesse for ham, og han har klubber som Brighton, Newcastle, Tottenham og en række klubber i Tyskland ude efter sig.
– Jeg mener, at han kunne blive et aktiv for hvilken som helst af disse klubber, for han er en meget talentfuld spiller.
– Disse klubber har også set ham ved U21-EM-slutrunden, og efter at have set, hvordan han spillede på det mandskab, så er de nu klar til at tage det næste skridt.
– Han har ikke nogen plads i Liverpool længere, så de er klar til at lade ham gå. Uanset hvor han skifter hen, så ønsker han mere spilletid, for han er ikke glad hos Liverpool, lyder det videre fra Brown.
Samtidig forlyder det, at Arsenal sprænger banken og slår transferrekord hos Liverpool – læs mere her.



















