Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jamie Vardy i chokskifte?

Af Morten Jørgensen
08.07.2025 Kl. 19:23

Den engelske angriber Jamie Vardy er blevet tilbudt til Manchester United, som er på jagt efter en ny angriber. 

Sådan lyder meldingen fra The Athletic, der kan fortælle, at den rutinerede englænder er dukket op som en mulighed for storklubben. 

Jamie Vardy forlod Leicester efter den seneste sæson, hvor han nåede at opnå masser af store ting med The Foxes. 

Over de seneste mange år har han markeret sig som en af de bedste angribere i Premier League, men nu er han blevet 38 år. 

Derfor er det nok også tvivlsomt, hvorvidt han vil være en spiller, som den sportslige ledelse hos Manchester United ser en idé i at hente – også selvom han kan hentes på en fri transfer. 

Manchester United jagter en ny angriber i dette transfervindue, fordi klubben har savnet mål fra Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee.

Både Callum Wilson og Dominic Calvert-Lewin skulle også være blevet tilbudt til De Røde Djævle, og fælles for de to englændere er, at de ligesom Jamie Vardy også står uden kontrakt netop nu. 

Meldingen går dog også på, at Manchester United kun vil hente en af de tre, hvis det ikke lykkes at hente en af de angribere, som klubben helst vil have.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce