Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool indstiller jagten på forsvarsstjerne

Af Alexander Walther Petersen
07.07.2025 Kl. 14:26

Liverpool vil købe en forsvarsspiller i det igangværende transfervindue, men nu har de engelske mestre angiveligt indstillet jagten på ét af emnerne.

Der har ellers været godt gang i svingdøren på Anfield denne sommer, hvor Florian Wirtz, Jeremie Frimpong og Milos Kerkez er blevet præsenteret i Merseyside-klubben.

Udover de nævnte transfers af større kaliber, så har Liverpool også hentet målmændene Ármin Pécsi og Freddie Woodman, der er kategoriseret som henholdsvis ungt talent og tredjekeeper.

I mellemtiden har Arne Slot og sportsdirektøren Richard Hughes planer om, at de vil have fat i en ny forsvarsspiller, da Jarell Quansah er blevet solgt til Leverkusen og Nat Phillips er røget til West Bromwich.

Samtidigt hersker der tvivl om Ibrahima Konatés fremtid i klubben, hvorfor Liverpool angiveligt har intensiveret deres søgen efter en ny forsvarsmakker til kaptajnen Virgil van Dijk.

Dean Huijsen foretrak et skifte til Real Madrid, mens Marc Guéhi fra Crystal Palace fortsat er et brandvarmt emne. Nu er der nyt om én af de andre stoppere, der er på blokken hos The Reds.

Shopper Liverpool hos italienske storklub?

Det drejer sig om 21-årige Giorgio Scalvini fra Atalanta, der på trods af sin unge alder har mere end 100 Serie A-kampe og sågar otte landskampe på CV’et.

Italieneren fra Bergamo-klubben skulle være et godt match med mesterklubben, men der er en mindre hage ved transferspekulationerne.

Ifølge Graeme Bailey, der er blevet interviewet af Rousing The Kop, så er han for dyr.

– Jeg tror, ​​at Scalvini er for dyr for Liverpool. Hvis vi ikke taler om en erstatning for Konaté, men om en ung spiller, tror jeg, at han er for dyr. Vi taler om 40-50 millioner pund (op til 430 millioner kroner, red.).

– Han er en fremragende spiller, der bestemt opfylder alle kravene, men jeg er ikke 100 procent sikker på, at Liverpool tager ham lige nu, lyder det således fra Bailey.

Newcastle udvider ligeledes interesse for Giorgio Scalvini.

Samtidigt er det kommet frem, at Bayern München har en aftale på plads med en Liverpool-stjerne.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce