Afsløret: Lionel Messi i dialog med ny klub
Lionel Messi er efterhånden blevet 38 år, hvorfor den argentinske troldmand går ind i den sidste fase af karrieren.
Der er fortsat momenter af genialitet fra kantspilleren, mens det fortsat er uvist, om vi kommer til at se ham spille på globalt niveau igen.
Kontrakten med Inter Miami løber til udgangen af 2025, og selvom der tidligere har været rygter om en forlængelse, så er intet faldet på plads endnu.
Senest optrådte Lionel Messi for MLS-klubben i forbindelse med VM for klubhold, hvor Inter Miami-bossen Javier Mascherano roste sit offensive es:
– Folk køber stadig billetter for at se Lionel Messi – også selvom han er 38. PSG er stærke, men Messi er stadig en attraktion, lød det fra cheftræneren efter nederlaget til franskmændene.
Nu er der måske et chokerende skifte undervejs denne sommer ifølge den store sportsavis L’Equipe.
Ifølge mediet er der behørig interesse fra saudiarabiske Al-Ahli. Klubben fra oliestaten er angiveligt allerede i dialog med Lionel Messi om et forestående skifte.
Faktisk har Al-Ahli i længere tid været i kontakt med den argentinske superstjernes bagland, mens hele fodboldverdenen nu venter på det næste karrieretræk.
Her kan Messi ende med at tage den samme tur som den evige rival i form af Cristiano Ronaldo foretog, da portugiseren drog til Al-Nassr i 2023.
Samtidigt forlyder det, at Rasmus Højlund forlader Manchester United.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















