Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohammed Kudus skifter klub

Af Alexander Walther Petersen
10.07.2025 Kl. 07:45

Mohammed Kudus har tidligere taget Superligaen med storm, da den ghanesiske offensivspiller tørnede ud for FC Nordsjælland.

Sidenhen har den tekniskbegavede spiller været forbi Ajax med stor succes, inden turen gik til West Ham i sommeren 2023.

Hos Premier League-klubben har den nu 24-årige Kudus gjort positivt opmærksom på sig selv med flere solide sæsoner, hvor det med tiden er blevet til 32 målinvolveringer i 80 kampe.

I mellemtiden har Thomas Frank og Tottenham smidt ham på ønskesedlen denne sommer, mens det første bud er blevet afvist af West Ham.

Til gengæld er et nyt bud allerede under opsejling, da den danske succestræner drømmer stort om Mohammed Kudus.

Nu er der endnu flere gode nyheder for Frank, der allerede har hentet Kevin Danso og Mathys Tel denne sommer.

Ifølge transferjournalisten med de valide kilder, Fabrizio Romano, er der nemlig kun én klub, som Kudus vil skifte til.

Det er Tottenham med øgenavnet The Lilywhites.

Nu skal et forbedret bud, der er højere end de 432 millioner kroner, sendes afsted i retningen af London-klubben.

I samme moment virker det ligeledes til, at transferplanerne vedrørende Eberechi Eze fra Crystal Palace bliver kasseret. Den engelske offensivspiller er angiveligt tæt på et skifte til Arsenal, der tidligere i dag præsenterede et decideret stjerneindkøb.

Mohammed Kudus salg kan blive nødvendigt

West Ham-bossen Graham Potter og resten af den sportslige ledelse står over for vitale beslutninger denne sommer.

London-klubben kan blive nødsaget til at sælge profiler i form af kantspillerne Mohamed Kudus og Jarrod Bowen, så de kan overholde gældende regler om økonomisk fairplay.

Kudus har kontrakt med The Hammers frem til sommeren 2028, hvorfor klubben sidder i en stærk forhandlingsposition.

Tidligere har den økonomiske stormagt fra Saudi-Arabien været interesseret i ghaneseren, men det ser ikke ud til at blive til noget.

Samtidigt er det kommet frem, at Arsenal officielt har hentet en verdensklassespiller.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce