Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deler rørende video efter Diogo Jotas tragiske dødsfald

Af Alexander Walther Petersen
07.07.2025 Kl. 07:05

Liverpool er i dyb sorg disse dage, hvilket skyldes Diogo Jotas tragiske dødsfald.

Derfor har de blandt andet valgt at udskyde deres pre-season.

Den blot 28-årige portugiser mistede livet torsdag morgen i en forfærdelig bilulykke i det nordlige Spanien sammen med sin bror, André Silva.

Diogo Jota var på vej til færgen i Santander for at sejle til Portsmouth og derefter vende tilbage til træningen i Liverpool, da ulykken indtraf.

Brødrene mistede herredømmet over deres Lamborghini, hvor et dæk angiveligt punkterede i forbindelse med en overhaling. Det har også fået flere til at rette kritik af vejforholdene.

Derefter blev bilen opslugt af flamme, røg ud i rabatten og herefter stod det mejslet i massiv granit, at deres respektive liv ikke stod til at redde.

Siden nyheden om dødsfaldet blev offentliggjort, har hyldester og reaktioner strømmet ind fra hele fodboldverdenen, mens Arne Slot og flere spillere lørdag deltog i begravelsen i Jotas hjemby Gondomar i Portugal.

Nu har en hyldestvideo set dagens lys.

Det er Daily Mail, der har videredistribueret den rørende video om Diogo Jota, som det portugisiske fodboldlandshold har delt.

Diogo Jota var en fighter af Guds nåde, og han gav aldrig op, selvom han kæmpede med en hjertefejl. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce