Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Arsenal henter ny stjerne på lang kontrakt

Af Alexander Walther Petersen
06.07.2025 Kl. 09:45

Arsenal søger intensivt at forstærke offensiven, hvor Eberechi Eze fra Crystal Palace er en af topprioriteterne denne sommer.

Den 27-årige engelske landsholdsspiller kan blive en dyr affære med en frikøbsklausul på 586 millioner kroner.

Arteta ser ham som en nøglespiller til at tilføre kreativitet og målfarlighed, men den engelske storklub skal punge gevaldigt ud for at vinde kapløbet.

Alt hælder dog i retningen af, at profilen fra den engelske sydkyst er klar til at tage til hovedstaden inden længe.

Martin Zubimendi fra Real Sociedad og Christian Nørgaard fra Brentford er ligeledes på trapperne til at blive præsenteret i klubben fra det nordlige London, men det stopper ikke her.

Arsenal forbereder sig på at afgive deres første bud på Chelsea-kantspilleren Noni Madueke, efter at de allerede har indgået en aftale om personlige vilkår med spilleren.

Ifølge transferoraklet Fabrizio Romano er Madueke klar til at underskrive en femårig kontrakt med The Gunners, der holder ham i London-klubben indtil juni 2030, og aftalen er allerede godkendt af hans repræsentanter.

Det blev tidligere rapporteret, at den tidligere PSV-spiller er åben for at skifte til Arsenal, og Mikel Arteta og kompagni er nu klar til at offentliggøre deres interesse, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

Samtidigt er det kommet frem, at Thomas Frank og Tottenham byder igen på en stjernespiller.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce