BREAKING: Mathias Kvistgaarden skal til England
Mathias Kvistgaarden er tættere end nogensinde på at forlade Brøndby – men det bliver ikke til franske Lens.
Ifølge Tipsbladets oplysninger er den danske landsholdsangriber i stedet meget tæt på et skifte til Norwich City, hvor han skal være med til at jagte oprykning til Premier League.
Norwich og Brøndby er langt i forhandlingerne, og parterne tror nu på, at en aftale kan falde på plads inden for kort tid.
Det er især Kvistgaardens eget valg, der har banet vejen for det engelske skifte. Den 23-årige topscorer foretrækker et ophold i Championship-klubben, som han ser som et bedre karriere-træk end et skifte til Ligue 1-klubben Lens.
Lens troede ellers, at de var tæt på at lande en aftale med Brøndby, men de må nu se sig om efter andre muligheder, skriver Tipsbladet.
Med skiftet til Norwich står Kvistgaarden foran et af de største salg i Brøndbys nyere historie. Klubben fra det østlige England har Premier League-lignende faciliteter, og projektet med oprykning har tydeligvis tiltalt den unge dansker.
Brøndby drager søndag på træningslejr i Østrig, men meget tyder på, at Mathias Kvistgaarden ikke kommer med. En afslutning på forhandlingerne kan komme allerede i løbet af weekenden.
Andetsteds er der dukket tragiske detaljer op om Diogo Jotas død –læs mere her.














