Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold mindes Diogo Jota

Af Morten Jørgensen
04.07.2025 Kl. 10:36

Den nu tidligere Liverpool-stjerne Trent Alexander-Arnold har reageret på nyheden om, at Diogo Jota er død i en trafikulykke.

Natten til torsdag døde Diogo Jota i en trafikulykke sammen med sin bror, mens de var på vej fra Portugal til Storbritannien.

Politiets teori er, at Diogo Jotas Lamborghini punkterede, mens bilen var i gang med en overhaling. Det afsporede bilen fra vejen, hvorefter bilen brød ud i brand. Her omkom de to brødre.

Den tragiske nyhed har sidenhen fyldt over hele verden, og utallige personer har reageret på det. Her kan du læse Andrew Robertsons meget rørende besked.

Nu har Diogo Jotas tidligere holdkammerat i Liverpool, Trent Alexander-Arnold, også skrevet nogle ord om portugiseren.

– Det er svært at finde de rette ord, når dit hoved og hjerte kæmper med at acceptere, at en person, som man holder så meget af, ikke længere er her.

– Diogo, din familie var din verden. De var alt. For Rute, børnene og forældrene, alle vores hjerter er gået i stykker. Og også for André. Brødre og bedste venner.

– Når det er mindre smertefuldt, vil jeg huske Diogo med et stort smil. Så mange grin og glade stunder. Han var sådan en god holdkammerat og en sand ven.

– For altid nummer 20. Hvil i fred, Diogo, skriver Alexander-Arnold på det sociale medie X.

Diogo Jota og André Silva skal begraves lørdag formiddag i Gondomar.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce