Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diogo Jota er død: Rørt Robertson reagerer

Af Morten Jørgensen
04.07.2025 Kl. 09:20

Diogo Jota døde torsdag i en trafikulykke i hjemlandet Portugal, hvor han var på vej til Storbritannien med sin bror. 

Teorien bag ulykken er, at Diogo Jotas bil punkterede i forbindelse med en overhaling og blev afsporet fra vejen. 

Herefter brød bilen i brand, hvor både Diogo Jota og André Silva, Liverpool-spillerens bror, omkom. 

Efterfølgende er det strømmet ind med reaktioner fra fodboldverdenen, og nu har Andrew Robertson reageret på det tragiske dødsfald.

– Jeg tænker på familien lige nu. Deres tab er for meget at klare. Jeg er så ked af, at de har mistet to fantastiske mennesker i Diogo og André.

– For holdet og klubben vil vi forsøge at håndtere det sammen, selvom det vil tage lang tid. 

– Jeg ønsker bare at tale om min ven. Min kammerat. Den fyr, jeg elskede, og som jeg vil savne som en sindssyg. 

– Jeg kunne tale om ham som spiller i timevis, men det føles ikke som om, at det betyder noget lige nu. 

– Det er manden. Personen. Han var sådan en god fyr. Den bedste. Så oprigtig. Bare normal og reel. 

– Han var fuld af kærlighed over de mennesker, som han holdt af. Fuld af sjov. 

– Han var den mest britiske spiller fra udlandet, jeg nogensinde har mødt. Vi plejede at joke med, at han faktisk var irsk. Jeg forsøgte selvfølgelig at sige, at han var skotsk. Jeg kaldte han endda Diogo MacJota. 

– Vi så dart sammen og nød hestevæddeløb. Det var et højdepunkt, at vi tog sammen til Cheltenham denne sæson, og det var en af de bedste stunder, vi har haft. 

– Den sidste dag, jeg så ham, var hans gladeste dag i livet – hans bryllupsdag. Jeg vil huske hans uendelige smil fra den magiske dag, og hvordan han var ved at briste af kærlighed over for sin kone og familie. 

– Jeg kan ikke tro, at vi siger farvel. Det er for tidligt, og det gør så ondt. Men tak for at være i mit liv, min ven – og tak for at gøre det bedre. 

– Elsker dig, Diogo, skriver Andrew Robertson på Instagram

Seneste nyt

Annonce
Annonce