Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Jotas død: Vejens forfærdelige stand skaber vrede

Af Emil Plovgaard
03.07.2025 Kl. 19:12

Den tragiske bilulykke, hvor Liverpools Diogo Jota og hans bror André Silva mistede livet, har sat fokus på den farlige vejstrækning, hvor ulykken skete. 

De to brødre omkom torsdag morgen på motorvejen A52 i Zamora, Spanien, efter at deres bil brød i brand efter et uheld.

Spanske myndigheder mistænker, at en punktering i et dæk under en overhaling kan være årsagen til den fatale ulykke. 

A52-vejen er blevet hårdt kritiseret på sociale medier, hvor brugere beskriver den som en “gedesti” på grund af dens dårlige stand.

Ifølge nyhedsbureauet Lusa har Guardia Civil, der undersøger ulykken, peget på “punktering under overhaling” som den sandsynlige årsag til sammenstødet. 

Hjerteskærende billeder af den ødelagte bil ved vejkanten er dukket op og har forstærket opmærksomheden på vejens sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter billedet.

En strækning på A52-motorvejen. Foto: Google Earth

På sociale medier udtrykker flere ifølge The Express bekymring over vejens tilstand:

– Det er den motorvej/gedesti, hvor Diogo Jota og hans bror døde. Jeg ved ikke, om de fik punktering, eller om et dyr kom i vejen… Men A52 er i elendig stand, og det bakkes op af en anden.

– Du har helt ret. Når jeg kører fra Frankrig til Vigo, kører jeg ad den vej og er altid bange for de mange huller, der kan ødelægge affjedringen.

– Jeg kørte der sidste år, og det var virkelig slemt. Jeg kan ikke forstå, at de endnu ikke har repareret den, skriver en tredje.

– Punktering er let at få, vejen er fuld af huller, det er en reel fare, lyder det fra en fjerde.

Diogo Jota var en fighter af Guds nåde, og han gav aldrig op, selvom han kæmpede med en hjertefejl. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce