Wimbledon ændrer reglerne – spillerne hylder Diogo Jota
Wimbledon tillader sine spillere at bryde med dresscode på The All England Club som følge af den tragiske dødsulykke, som involverede Diogo Jota og hans bror, André Silva, natten til torsdag.
Uheldet skete i den spanske region Zamora, hvor brødreparret var på vej til havnebyen Santander i det nordlige Spanien.
Flere tennisspillere vil gerne hylde Jota ved Wimbledon, og derfor har de fået tilladelse til at bære sorte armbind på banen.
Det skriver flere medier, herunder The Mirror.
Wimbledon er ellers kendt for at have en meget striks dresscode, hvor alle spillere skal optræde i hvid.
Regelsættet, der stammer helt tilbage fra 1963, specificerer sågar, at hvid ikke inkluderer off-white eller cremefarvet.
Men spillerne har i dag, torsdag, fået at vide, at de gerne må bære sorte sørgebind.
Det ventes blandt andet den portugisiske tennisstjerne Francisco Cabral at gøre i sin match senere i dag.
Den ottedobbelte Wimbledon-vinder Roger Federer fik engang en reprimande, da han bar orange sko, og han fik besked på at ændre det til sin næste kamp.
André Agassi boykottede turneringen i tre år som følge af den strikse dresscode.
Diogo Jota er død, og det betyder, at Wimbledon for en sjælden gangs skyld gør en undtagelse.
Æret være Diogo Jota og André Silvas minde.
Det er desuden kommet frem, at Diogo Jota delte et hjerteskærende opslag kort før sin død – læs mere her.


















