Første Liverpool-spiller bryder tavsheden efter Diogo Jotas død
Stefan Bajcetic er den første spiller fra Liverpool-lejren til at reagere på Diogo Jotas død.
Den 28-årige portugiser døde natten til torsdag i en tragisk bilulykke, hvor også hans bror omkom.
Kort efter, at nyheden slap ud, reagerede flere af Diogo Jotas tidligere holdkammerater fra Wolves, hvori de udtrykte deres dybeste kondolencer til familien.
I en officiel meddelelse bekræftede Liverpool den forfærdelige nyhed og bad samtidig om ro på familien, venner, holdkammerater og klubbens vegne. Man skal forsøge at leve videre med et tab, som ingen havde forestillet sig, skriver klubben.
Og nu er den første spiller fra Liverpool-lejren også ude med en reaktion. Det er Stefan Bajcetic, der har delt et opslag på det sociale medie Instagram, hvor han deler et billede af de to.
– Du vil blive husket, min ven, skriver han på sin story.
Cristiano Ronaldo, der i sidste måned vandt Nations League sammen med Diogo Jota, har også reageret på nyheden.
– Det giver ikke mening. Det føles som for kort tid siden, at vi var sammen på landsholdet. At du netop havde giftet dig.
– Til din familie, din kone og dine børn; jeg sender mine kondolencer og ønsker dem al styrke i verden. Jeg ved, at du altid vil være hos dem. Hvil i fred, Diogo og André. Vi kommer alle til at savne jer, skriver Cristiano Ronaldo på X.

Jota skiftede til Liverpool fra Wolves i 2020, og han spillede 182 for klubben med 65 mål til følge. Han vandt Premier League, FA Cuppen og ligacuppen i sin tid i klubben.
Tragiske detaljer er desuden dukket op om Diogo Jotas død – læs mere her.



















