672 millioner: Liverpool klar til næste transfer-røveri
Liverpool er midt i et hektisk transfervindue, der både byder på store indkøb og en betydelig udrensning af truppen.
Klubben fra Beatles-byen har sikret sig stjerner som Florian Wirtz, Jeremie Frimpong og Milos Kerkez, der har kostet i underkanten af 2 milliarder kroner samlet set.
På den udgående front er Darwin Núñez tæt på et skifte til Napoli, mens Jarell Quansah er officielt skiftet til Leverkusen med en bemærkelsesværdig tilbagekøbsklausul.
Luis Diaz, Harvey Elliott og Ibrahima Konaté kan også være på vej væk, mens Arsenal sågar udviser interesse for én af Arne Slots midtbanespillere.
Den usikre fremtid for Konaté betyder således, at The Reds atter indstiller sigtekornet efter en ny forsvarsspiller.
Her er Marc Guéhi fra Crystal Palace på tale, mens de allerede i vinterens transfervindue udviste behørig interesse for en Bundesliga-profil.
Nu er transferflammen blusset op igen ifølge Daily Mail.
Det vedrører 22-årige Castello Lukeba, der har kontrakt med den tyske klub frem til sommeren 2029.
Merseyside-klubben skal derfor grave dybt i lommerne, hvis de vil hente forsvarsklippen denne sommer.
RB Leipzig-profilen har nemlig en frikøbsklausul, der lyder på på 90 millioner euro, der svarer til i omegnen 672 millioner. Den pris vil Red Bull-klubben angiveligt ikke afvige fra.
Bliver Anfield den næste destination for Lukeba, vil han tage på den samme rejse som Ibrahima Konaté, der skiftede til Liverpool fra selvsamme klub, nemlig RB Leipzig, tilbage i 2021.
Nu er det kommet frem, at Eberechi Eze sælges for 586 millioner kroner.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















